Nyhedsbrev
4. januar 2012
Skrevet af Anne
 

Kære alle forældre

Rigtig godt nytår. Jeg håber ferien har gjort jer godt!

Hermed lidt information om lukkedage i 2012, som er vedtaget af forældrerådet i Valby Vuggestue.

 

Tre hverdage før påsken: 2. 3. 4. april

Dagen efter kr. himmelfartsdag: 18. maj

Grundlovsdag: 5. juni

Sommerferie: uge 29+30

Jul og nytår: 24. 27. 28. 31. december

 

Hilsen Anne

7. december 2011
Skrevet af
Kære alle
Hermed lige lidt nyt om vores åbningstider i forbindelse med jul.

Vi holder almindeligt åbent i ugen op til jul. Vi har bedt jer allesammen om at fortælle os, hvis I planlægger fridage med jeres børn. Der er en del medarbejdere der har ønsket fri, og jeg vil gerne vikardække tilstrækkeligt uden at ende med et overforbrug :-)

D. 27/12 holder vi åbent, men kun i tidsrummet, hvor der kommer tilmeldte børn og kun med det absolut nødvendige personale. D. 28-30/12 vil der blive arrangeret fællespasning i Ellepilen, hvor en ansat fra Valby Vuggestue vil følge med, hvis der er ”tilmeldte” børn.


 Hvis ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller bekymring er I velkomne til at kontakte mig på 51680215

Med venlig hilsen
Anne
14. april 2011
Skrevet af Anne
Kære forældre
SE HER!
Brev fra flemming vedr. ekstraordinært forældre møde med valg til bestyrelsen

 

Valg til forældrebestyrelse – invitation til forældremøde 26. maj 2011

 

Kære forældre i Valby Vuggestue, Klynge VA5

 

Valby Vuggestue skal vælge to forældre til klynge VA5’s fælles forældrebestyrelse.

Københavns kommune har i forbindelse med klyngestrukturen besluttet, at klyngerne har fælles forældrebestyrelser og de enkelte institutioner (som fremover kaldes enheder) har et selvstændigt forældreråd.

Forældrebestyrelsen og forældrerådene har hver deres selvstændige arbejdsopgaver og arbejdsområder – men skal arbejde sammen om at skabe de bedst mulige vilkår for alle børn og forældre i klyngen.

 

Der afholdes valg i alle klyngens enheder sidst i maj.

I Valby Vuggestue afholder vi ekstraordinært forældremøde, med valg til forældrebestyrelse og forældreråd den:  26. maj 2011, kl. 17-19

 

Dagsorden for forældremødet bliver:

17.00 velkommen og en kort intro til forældreindflydelse i klynge VA5

17.20 Valg til Forældreråd og forældrebestyrelse. (Den ”gamle” forældrebestyrelse kan fortsætte uden genvalg, hvis der er enighed blandt fremmødte forældre).

18.00 ”cafe-diskussion” om det gode børnemiljø i Valby Vuggestue og klyngen.

                      - ledelsen og forældrebestyrelsen skal arbejde på de bedst mulige vilkår –

                      ”Hvad er de gode vilkår, som vi skal lægge vores energi og ressourcer på at skabe?”

 

Jeg glæder mig til at se jer alle

Med venlig hilsen

Flemming Nielsen

Klyngeleder VA5

 

  • På resten af side 1 kan i læse de kortest mulige facts om forældrebestyrelsen
  • På side 2 finder i den lange version vedr. forældrebestyrelsesarbejdet.
  • Der er også indsat link til Københavns Kommunes materiale om forældrebestyrelser og forældreråd.

 

Kortest mulige version, Facts om forældrebestyrelsen

  • Der skal afholdes nyvalg til klyngens forældrebestyrelse.
  • Der skal vælges to forældre til forældrebestyrelsen
  • Der kan afholdes valg til forældrebestyrelsen, men enhedens ”gamle forældrebestyrelse” kan fortsætte som forældreråd, hvis der er enighed om dette til forældremødet
  • Der vælges det antal forældre til forældrerådet, som enheden har tradition for ifht. ”den gamle forældrebestyrelse”. I Valby Vuggestues tilfælde er der tradition for, at alle interesserede kan deltage i forældrerådets arbejde.
  • Forældrebestyrelsens arbejdsopgaver

            Fastsætte pædagogiske principper

            Inddrages i arbejdet omkring de pædagogiske læreplaner i klyngen

            Inddrages i arbejdet med børnemiljøvurderingen

            I samarbejde med klyngelederen fastsætter principperne for anvendelse af budgetramme

            Indstillingsret ved ansættelse af klyngeleder og pædagogisk leder

            Fastsættelse af lukkedage/koordinering mellem klyngens enheder

            Godkende klyngens budget og regnskab

            Bidrage til samarbejdet mellem enheder i klyngen

            Sikre inddragelse af forældrerådene i relevante sager

     

     

    Et barn i enheden udløser 1 stemme.Der kan kun vælges 1 repræsentant pr. familie

Forældrerådets arbejdsopgaver

        Udtaleret i forhold til forældrebestyrelsen

        Organisere afstemning om madvalget

        Rådgive forældrebestyrelsen i forhold vedrørende den enkelte enhed

        Forældreråd og pædagogisk leder fastlægger principper for enhedens budget inden for de rammer og principper, der er fastsat i forældrebestyrelsen.

        Inddragelse i arbejdet med enhedens pædagogiske læreplan

        Indstillingsret ved ansættelse af personale i enheden, og ret til deltagelse ved ansættelse af pædagogisk leder i enheden

        Forældrerådet kan stille forslag om placering af lukkedage til forældrebestyrelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Den lange udgave, Facts om forældrebestyrelsen i den nye klyngestruktur

 

Helt grundlæggende er strukturen,

       at der oprettes et forældreråd pr. enhed og en forældrebestyrelse pr. klynge

       at den eller de repræsentanter der vælges i enheden til at sidde i forældrebestyrelsen, er født medlem af forældrerådet.

 

Sammensætningen af forældrebestyrelsen

       Forældrerepræsentanter: Forældrebestyrelsen i klyngen skal bestå af mindst én forældrevalgt repræsentant for hver af klyngens enheder. Forældrerepræsentanten vælges af og blandt den enkelte enheds forældre. Alle klyngens enheder skal være repræsenteret ved lige mange forældrerepræsentanter i forældrebestyrelsen. Det er klyngen, der fastsætter antallet af forældrerepræsentanter pr. enhed. Antallet af forældrevalgte repræsentanter skal dog altid udgøre et flertal i bestyrelsen.

       Medarbejderrepræsentanter: Der skal vælges to/tre medarbejderrepræsentanter af og blandt de fastansatte medarbejdere i klyngen til forældrebestyrelsen. Disse medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen har stemmeret. De enheder, der ikke er repræsenteret ved en medarbejderrepræsentant med stemmeret, kan vælge en medarbejderrepræsentant uden stemmeret som medlem af forældrebestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter uden stemmeret tæller ikke med, når det skal opgøres, om der er forældreflertal i bestyrelsen.

       Repræsentant for de pædagogiske ledere: Der vælges en repræsentant for de pædagogiske ledere, som deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. Repræsentanten for de pædagogiske ledere vælges ligeledes af og blandt de pædagogiske ledere i klyngen.

       Klyngelederen: Klyngelederen forudsættes at fungere som forældrebestyrelsens sekretær eller sagsbehandler og deltager i møderne.

 

Forældrebestyrelsens kompetencer er

       Fastsætte principper for klyngens arbejde

       Inddragelse i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen på principperne for arbejdet med pædagogiske læreplaner i klyngen

       Inddrages i arbejdet med børnemiljøvurderingen på 6-9 års området.

       Forældrebestyrelse og klyngeleder fastsætter principperne for anvendelse af budgetramme

       Indstillingsret ved ansættelse af klyngeleder og pædagogisk leder

       Ret til deltagelse i samtaler ved lederansættelser

       Fastsætte anvendelsen af ikke-budgetterede indtægter som eksempelvis sponsorstøtte

       Fastsættelse af lukkedage/koordinering mellem klyngens enheder

       Godkende klyngens budget og regnskab

       Bidrage til samarbejdet mellem enheder i klyngen

       Sikre inddragelse af forældrerådene i relevante sager

 

 

Forældrerådets kompetencer er

       Udtaleret i forhold til forældrebestyrelsens behandling af sager, der vedrører enheden

       Organisere afstemning om madvalget blandt enhedens forældre (hvert 2.år)

       Rådgive forældrebestyrelsen i forhold vedrørende den enkelte enhed og principielle problemstillinger vedrørende enheden

       Forældreråd og pædagogisk leder fastlægger principper for enhedens budget inden for de rammer og principper, der er fastsat i forældrebestyrelsen. Herunder principper for prioriteringen af midler til pædagogiske aktiviteter

       Inddragelse i arbejdet med enhedens pædagogiske læreplan, herunder:

        Udarbejdelse, evaluering og opfølgning.

        Bidrage til at sikre børnemiljøperspektivet i enhedens pædagogiske læreplan.

        For 6-9 års området: enhedens børnemiljøvurdering 

       Indstillingsret ved ansættelse af personale i enheden, og ret til deltagelse ved ansættelse af pædagogisk leder i enheden

       Forældrerådet skal præsenteres for evalueringen af enhedens pædagogiske læreplan

       Forældrerådet kan stille forslag om placering af lukkedage til forældrebestyrelsen

 

 

Link til videre læsning om forældrebestyrelsen og forældreråd

 

 

  • Københavns Kommunes pjece: Velkommen til forældrebestyrelsen og forældreråd i kommunale klynger
    • http://www.kk.dk/Borger/PasningOgSkolegang/Boernepasning/~/media/339DB8E208B9404395FBBEA88185A110.ashx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11. april 2011
Skrevet af test1234

vi tester

11. april 2011
Skrevet af testtest
vi tester
11. april 2011
Skrevet af test 2
ksksksks tje tje
11. april 2011
Skrevet af Anne
Test
8. november 2010
Skrevet af

Vedtægter for Valby Vuggestues Støtteforening
Vedtægterne sætter rammen for foreningen og giver nye og gamle medlemmer et indblik i, hvilke forpligtelser og rettigheder de har som medlemmer.

Vedtægter
 

§ 1. Navn og tilhørsforhold
§ 1.1 Foreningens navn er: Valby Vuggestues Støtteforening
§ 1.2 Foreningens hjemsted er Københavns kommune.   

§ 2. Formål 
Baggrund: Foreningen stiftes på baggrund af budgetnedskæringerne i 2010 på daginstitutionsområdet, som er vedtaget i Københavns kommunes borgerrepræsentation i 2009. Budgetnedskæringerne medfører et indskrænket budget i Valby Vuggestue, som blandt andet betyder, at der er færre midler til sociale arrangementer og fælles aktiviteter, som inkluderer forældre, børn og personale. 
§ 2.1 Foreningens formål er at tilføre midler til Valby Vuggestue, som kan bruges på fælles aktiviteter og goder i Valby Vuggestue for børn, forældre og personale og således styrke fællesskabet og engagementet i vuggestuen og lokalmiljøet.

§ 3. Medlemskab
§ 3.1 Foreningen optager enhver med tilknytning til Valby Vuggestue, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål.  

§ 4. Generalforsamling
§ 4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. 

§ 4.2 Bestyrelsen indkalder til generalforsamling med mindst 14 dages varsel. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år og senest i marts måned. 

§ 4.3 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:  

1. Valg af dirigent

2. Årsberetning samt godkendelse heraf

3. Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent samt godkendelse heraf.

4. Indkomne forslag. Forslag skal være indkommet senest en uge før generalforsamlingen.

5. Valg til bestyrelse

6. Valg af revisor

7. Eventuelt 

4.ad. Indkomne forslag. Det er en foreningsretslig grundregel, at man ikke kan behandle et punkt, som ikke er på dagsordenen, og man kan så langt mindre vedtage noget, som ikke har været varslet på en dagsorden. Årsagen er selvfølgelig, at medlemmerne på forhånd skal have mulighed for at tage stilling til de emner, som skal debatteres. Derfor kan man også med rimelighed indsætte regler i vedtægterne om, at forslag skal komme i god tid inden generalforsamlingen. 

§ 4.4 Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning (se § 8 og § 11)
§ 4.5 Alle medlemmer, som har betalt kontingent og har barn i Valby vuggestue har stemmeret, med 1 stemme pr. barn i Valby vuggestue.   

§ 5. Foreningens bestyrelse
§ 5.1 Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen.
§ 5.2 Bestyrelsen består af minimum tre medlemmer. 
Citat fra retningslinierne: ”Dog er der et minimumskrav på 3 personer (formand, næstformand og kasserer), når man ønsker godkendelse som frivillig folkeoplysende forening”.
§ 5.3 Foreningens bestyrelse er forankret i Valby vuggestues forældrebestyrelse og vælges i forbindelse med valget til forældrebestyrelsen af vuggestuens forældre. 
§ 5.4 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper m.m. og uddelegere opgaver efter behov til de medlemmer, som tilmelder sig arbejdsgrupperne. 

§ 6 Tegningsret 
§ 6.1 Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i foreningen, eller ved en af disses forfald af formanden eller kassereren i forening med 1 bestyrelsesmedlem.
Citat fra retningslinierne: ”Tegningsret forstås som retten til at skrive under på vegne af foreningen. Dette er typisk formanden og kassereren i fællesskab. Denne regel er lavet for at undgå, at kassereren render med kassen, uden at nogen opdager det.”
§ 6.2 Ved beløb under 1.000 kr. kan kassereren alene underskrive.   

§ 7 Kontingent 
§ 7.1 De årlige kontingenter godkendes af generalforsamlingen.
§ 7.2 Foreningens kontingent er 100 kr. pr år. Kontingentet skal udelukkende bruges til at finansiere foreningens formål.  

§ 8 Vedtægtsændringer
§ 8.1 Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens fremmødte medlemmer. 
§ 8.2 Vedtægtsændringer varsles en uge før generalforsamlingen. 

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling
 § 9.1 Indkaldelse sker, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 1/3 af medlemmerne ønsker det. Indkaldelse med dagsorden sker med mindst to ugers varsel og senest fire uger efter, at der er indgået ønske om det. 

§ 10 Regnskab og økonomi
§ 10.1 Regnskabsåret følger kalender året. 
§ 10.2 Det reviderede regnskab med det kommende års budget skal være fremsendt til medlemmerne senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. 
§ 10.3 Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.
§ 10.4 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse. 

§ 11 opløsning
§ 11.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer. Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
§ 11.2 Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til Valby Vuggestues budget.

29. juni 2010
Skrevet af Jan

TELEFONNUMRE 

STUE

TELEFON

MOBIL

Sommerfuglene

3614 1444

2716 2524

Bamserne

3614 1443

2716 2511

Kaninerne

3614 1447

2698 8080

Kyllingerne

3614 1448

2667 8414

Girafferne

3614 1446

2642 4413

Pingvinerne

3614 1450

2768 4099

Mariehønsene

3614 1449

2718 6899

Troldene

3614 1452

2716 2567

Legepladsen

3614 1442

xxxx xxxx

Kontoret

3614 1440

2768 4102

4. september 2009
Skrevet af Jan

Nedenstående brev er en orientering fra Børne- og ungdomsforvaltningens direktør omkring Influenza A.

August 2009.

Kære forældre

I. maj 2009 blev det første tilfælde af Influenza A konstateret i Dan­mark, og Sundhedsstyrelsen forventer flere tilfælde i Danmark i løbet af efteråret.

Det er vigtigt at understrege, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at danskere generelt ikke har grund til bekymring: Langt de fleste, der bliver smittet med influenza A, vil opleve et mildt sygdomsforløb. Symptomerne og sygdomsforløbet for influenza A er ikke anderledes end ved andre in­fluenzatyper, og der er normalt ikke grundlag for at behandle influenza/influenza A medicinsk.

Hvis dit barn bliver sygt

Hvis jeres ellers raske barn pludselig bliver syg med høj feber (38 - 40 grader) – eventuelt med kulderystelser, ’ondt i hele kroppen’, hoste – og virker virkelig sløjt, er det med stor sandsynlighed influenza. I kan forvente, at symptomerne mindskes i løbet af nogle dage, og barnet vil være rask i løbet af en uges tid.

Børn, der har symptomer tydende på influenza, skal holdes hjemme, indtil de er raske. Det vil sige, at de skal på normal vis kunne deltage i de daglige aktiviteter, og de skal have været feberfri et døgn uden feber­nedsættende medicin. I skal orientere jeres institution/skole telefonisk om, at jeres barn har eller sandsynligvis har influenza. Hvis I under forløbet er bekymret for jeres barns tilstand, skal I kontakte jeres egen læge/vagtlæge telefonisk.

Raske børn, hvor der er influenza i børnenes nærmeste familie eller omgangskreds, må gerne møde i institution eller skole.

Risikogrupper

I skal kontakte jeres læge, hvis jeres syge barn har nær kontakt til en person i en risikogruppe. Det drejer sig for voksnes vedkommende om personer med:

• nedsat lungefunktion
• astma
• hjertekarsygdomme
• diabetes
• nedsat immunforsvar
• svært overvægtige (BMI over 35) 

Hvis der er nærkontakt til en gravid, skal den gravide kontakte egen læge.

I skal også kontakte lægen, hvis jeres barn er i en risikogruppe. Børn i risikogruppe har:

• kroniske lungesygdomme, som cystisk fibrose og instabil alvorlig astma
• medfødte eller erhvervede immun-defekter
• muskelsygdomme eller multihandicap og deraf følgende nedsat ho­stekraft og ophobning af sekret
• hjertelidelser med påvirket kredsløb
• specielle former for blodmangel
• lav fødselsvægt afhængig af aktuel alder og følgesygdomme
• andre specielle sygdomme, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en risiko.

De fleste børn, der er i en risikogruppe, vil være tilknyttet en børneaf­deling, hvor den behandlende læge vil tage stilling til eventuel forebyg­gende behandling og vaccination.

Vaccination af influenza A er ikke til rådighed p.t., men vil blive det i løbet af de kommende måneder, hvor det vil være muligt for personer i risikogruppe at blive vaccineret.

Vask hænderne

Børne- og Ungdomsforvaltningen opfordrer alle til at følge Sundheds­styrelsens anbefalinger om at vaske hænder ofte og med sæbe, hoste og nyse i ærmet/serviet og blive hjemme, hvis man er syg. Læs mere på www.sst.dk.

Forvaltningen følger situationen nøje og orienterer løbende byens sko­ler og institutioner. Har du spørgsmål til denne orientering, kan du ringe til Kommunallægeordningen mandag-fredag mellem 8.00 – 15.00 på telefon 38 32 50 30.

Med bedste hilsner

Else Sommer

Administrerende direktør



Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Valby Vuggestue | Eschrichtsvej 7 | 2500 Valby  | 3617 0074  | 37236@buf.kk.dk
Gør denne side til din startside