ÅRSPLAN 2011 – 2012
INDLEDNING
I stedet for at udarbejde en stor sammenhængende årsplan har vi i Valby Vuggestue valgt at have 3 selvstændige hæfter:
Årsplan
Introduktion til Valby vuggestue
Pædagogisk læreplan
Med denne opdeling synes vi, at vores skriftlige materiale er overskueligt og nemt at finde rundt i.
Årsplanen indeholder vores pædagogiske målsætning. Derudover indeholder den en evaluering af fokuspunkterne for 2009-2010, en beskrivelse af fokuspunkterne for 2011-2012, samt et afsnit om pædagogisk dokumentation.
Normalt ville der også være et afsnit om vuggestuens økonomi i årsplanen, men da vi pr 1/1 2011 skal indgå i en ny ledelsesstruktur og ikke kender de økonomiske konsekvenser heraf er dette afsnit indtil videre udeladt.
Introduktion til Valby Vuggestue indeholder primært en lang række praktiske oplysninger, men også en beskrivelse af ”dagligdagens pædagogik”.
Pædagogisk Læreplan blev færdiggjort og godkendt af bestyrelsen i slutningen af 2007. Den indeholder en beskrivelse af, hvordan vi ser på og arbejder med de pædagogiske læreplaner, samt en gennemgang af en række generelle pædagogiske satsområder.
Derudover laver vi lejlighedsvis nogle A5-pjecer (”pixier”), der indeholder en nærmere beskrivelse af delelementer fra vores hæfter eller af aktuelle emner.
GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER
Københavns kommunes 4 grundlæggende værdier tillid, respekt, dialog og ligeværdighed er en integreret del af den daglige omgangsform i vuggestuen.
PÆDAGOGISK MÅLSÆTNING
Valby Vuggestues målsætning er - i samarbejde med forældrene - at skabe en tryg og stimulerende hverdag for børnene, hvor de gennem leg og andre aktiviteter kan udvikle sig socialt, intellektuelt, motorisk, og følelsesmæssigt. Vi lægger stor vægt på at give det enkelte barn nærkontakt og omsorg, og på at gøre dagligdagen både genkendelig og oplevelsesrig.
Den sociale forståelse tilegner børnene sig ved at lære både at lytte til og tage hensyn til hinanden, ved at hjælpe og trøste hinanden og ved lære om normer for medmenneskeligt samvær, om livsværdier og om ”grænser”. Det er vigtigt, at børnene begynder at kunne handle selvstændigt. Dette udvikles ved at lade dem indgå i de dagligdags opgaver der er på stuen, f.eks. ved at gøre dem selvhjulpne, at lære dem at klare konflikter og at stimulere deres trang til at udforske omgivelserne.
Gennem gentagelser, som den daglige samling af børn og voksne hvor man bl.a. synger og snakker om hvem der er i vuggestue; og ritualer som f. eks. når børnene skal puttes til middag, skaber vi en god og genkendelig hverdag og et godt samspil mellem børn og voksne.
Vi præsenterer børnene for en vifte af udfordringer, som f.eks. de fysiske på legepladsen, og de sociale, hvor de tilegner sig gruppens spilleregler og oplever at være en del af et forpligtende fællesskab. Det opmuntrer børnene til at udvikle færdigheder og selvstændighed, og styrker deres selvværd.
”De åbne døres pædagogik” er en meget vigtig del af vores pædagogiske grundlag. Det betyder, at barnet har en tryg base med voksne og børn det kender på sin egen stue. Men det betyder også at barnet, når det er modent til det, kan bevæge sig frit omkring på sin etage og udforske de andre stuer og deres børn og voksne.
I løbet af dagen får børnene således mulighed for at vælge mellem de aktiviteter, der tilbydes og de lege, der foregår, på alle stuerne på deres etage. Børnene i Valby Vuggestue knytter venskaber og legebånd på tværs af stuerne og vælger frit mellem de voksne, der passer dem bedst i en given situation.
Vi ønsker at give børnene en sund start på livet. Vores mad er ca. 75 % økologisk, og afpasset efter de kendte anvisninger for ernæring til børn i alderen 1 til 3 år.
Indretningen af vores legeplads sikrer rigtig gode fysiske udfoldelsesmuligheder.
EVALUERING AF FOKUSPUNKTER FRA 2009-2010
KROP OG BEVÆGELSE
Langt hen ad vejen har vi været rigtig gode til at holde fast i emnet. Planlagte aktiviteter er stort set blevet gennemført, og vi har brugt såkaldte SMTTE-modeller i forbindelse med planlægning og evaluering.
Fra først på sommeren 2010 har vi ikke haft samme fokus på emnet, men opstart af ny børnegruppe og ekstraordinært mange nye børn/indkøringer på samtlige stuer har været en stor udfordring, og vi aftalte at nedprioritere de planlagte aktiviteter i en periode.
Der har været mulighed for at de enkelte stuer kunne have forskellige tilgange til emnet, og det har været rigtig godt.
I 2010 har storbørnsgruppen også arbejdet med emnet. Indendørs primært med forskellige bevægelseslege og udendørs primært med sanglege.
Den planlagte rytmik i vinterperioden kunne godt have fungeret bedre, og vi kunne også have haft større fokus på det sansemæssige.
Vi har løbende justeret med nye tiltag som indkøb af og øvelser med Ikea-skamler og vores løbetræning (mini-marathon) der er meget populært hos børnene.
Mange af vores oprindelige mål er allerede implementeret i praksis. Børnene tager selv initiativ til forskellige motoriske lege, de laver f.eks. tunneler, huler og klatrebaner. De beder om at ”få musik”, så de kan lytte, danse og bevæge sig til den.
Også på legepladsen er børnene fysisk mere aktive. De kravler, balancerer og eksperimenterer meget mere end før, og de bruger hjælpemidler (skamler og kasser) for at kunne opnå det de vil.
Børnene tager også nogle af aktiviteterne med hjem og bruger dem der. F.eks. bliver de hjemlige Ikea-skamler brugt på samme måde som i vuggestuen.
Sammenfattende må vi sige at børnene er motorisk mere sikre og udfordrende end de var, da vi startede projektet.
Krop og Bevægelse skal ikke være fokuspunkt i 2011 – men der skal stadig være en række aktiviteter med relation til emnet og vi ønsker at bibeholde vores arbejdsgruppe til at styre processen.
Fremadrettede skal Krop og Bevægelse skal være med på værkstedsdagene i vinterperioden. Vi skal arbejde mere med det sensomotoriske (primært i vinterperioden) og vi skal opprioritere brugen af motorikkufferter (dem med børster, ruller, fjer m.m.)
NYE SAMARBEJDSFORMER
Har været fokuspunkt i 2 perioder.
I efteråret 2009 diskuterede vi ny mødestruktur med henblik på at være så godt gearet som overhovedet muligt til at blive en endnu større personalegruppe.
Generelt er der i personalegruppen meget stor tilfredshed med den nye mødestruktur, dog blev det nævnt at efteråret er meget ”mødetungt”.
Omkring Pædagogisk møde/afdelingsmøde og afdelingsmøde/personalemøde syntes man at ordningen fungerer meget fint. Der er væsentlig mere energi på afdelingsmøderne end før, og emnerne til de pædagogiske møder har hver gang haft udspring i ”noget aktuelt”, hvilket har været godt, selv om der også blev efterlyst mere planlagte diskussioner.
Sammenkædningen af P-lørdag og det efterfølgende pædagogiske møde har også været en god ide.
Der er sat tid af i mødeplanen til at man en gang ugentligt kan holde stuemøde i middagsstunden.
Generelt er der tilfredshed med dette, men enkelte stuer har haft svært ved at udnytte muligheden p.g.a. ekstraordinært mange nye børn. En enkelt stue har benyttet sig af muligheden for at holde aftenmøder i stedet.
De stuer, der huser souschef og afdelingsleder udtrykker ønske om at blive ”fredet” for henvendelser, når de har stuemøder.
På mandagsmøderne er der stadig plads til forbedring.
Vi har aftalt en strammere styring, og folk skal ikke snakke i munden på hinanden.
Der er indført dagsorden med faste punkter, og det fungerer principielt fint. Dog skal vi blive bedre til at huske at skrive punkter på, og vi skal strammes op på diskussionerne så møderne kan slutte til tiden (kl. 13.30).
Ad-hoc udvalgene fungerer også OK. Der er/skal være mulighed for at nedsætte/nedlægge udvalg løbende – og der skal foretages valg til udvalgene en gang årligt (januar).
Det gælder dog ikke for de udvalg, der arbejder med vores fokuspunkter.
FOKUSPUNKTER FOR 2011-2012
DIALOG OG SAMSPIL
Med overskriften ”Dialog og samspil” vil vores fokuspunkt i 2011-2012 have relation til anerkendelse.
Vi ønsker at arbejde med emnet i såvel voksen/barn-relationer, som i barn/barn-relationer og i voksen/voksen-relationer.
Der er nedsat en arbejdsgruppe – som skal udarbejde en skitse til projektbeskrivelse. Materialet skal være klar til uddeling i begyndelsen af januar 2011.
Dette materiale skal tages op på det pædagogiske møde i januar.
Materialet skal bl.a. indeholde en række skriftlige spørgsmål (til overvejelse inden og til diskussion på selve dagen). Derudover skal der også være nogle praksiseksempler leveret af kollegaerne.
”Dialog og samspil” vil også være temaet på den pædagogiske dag i marts 2011.
Inden P-dagen skal alle have lavet nogle reflekterende iagttagelser af sig selv og de nærmeste kollegaer. En beskrivelse af hvordan det skal foregå vil være lavet af gruppen så det kan udleveres/forklares på den pædagogiske dag i januar.
BØRNS SANSER
Med udgangspunkt i evalueringen af Krop og Bevægelse udsprang et ønske om at have et fokuspunkt i 2011-12 som skulle handle om Børns Sanser.
Målet skal være at inddrage alle læreplanstemaerne i dette fokuspunkt. Det kræver dog et grundigt og bevidst forarbejde.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som vil lave et oplæg til hvordan vi kan/skal arbejde med emnet.
Når gruppen har lavet et udkast tager vi stilling til det videre forløb.
PÆDAGOGISK DOKUMENTATION
Vi opfatter dokumentation som en spændende læringsproces for de ansatte, der hjælper os med at reflektere over vores pædagogiske praksis.
Vi har lavet en ”pixi” - ”Dokumentation i Valby Vuggestue”. Den beskriver i korte træk, hvordan vi arbejder
med dokumentation, og indeholder vores ”etiske regelsæt”, som vi synes er en meget vigtig del af arbejdet med dokumentation. Denne pjece uddeles til alle forældre.
Den eksterne dokumentation består af de bøger alle stuer har og skriver i, næsten dagligt. Derudover består den af forskellige billedserier med og uden tekst. Disse billedserier er enten plancher på stuerne, små hjemmelavede billedbøger eller serier på vuggestuens hjemmeside.
Ekstern dokumentation er også brugen af menupunktet ”dagbog” på vuggestuens hjemmeside.
Vi har rigtig godt styr på den eksterne dokumentation, men vi må også erkende at det tager en del tid, og kan være svært at håndtere i perioder med ekstraordinær personalemangel.
Den interne dokumentation bruges primært til at måle om vi nu også gør det vi tror vi gør, og når de mål vi har sat os.
Vi arbejder løbende med intern dokumentation, primært i forhold til læreplanstemaerne.
Til det brug har vi en række hjælpeskemaer, som vi dog skal blive bedre til at bruge. Derfor er intern dokumentation et underpunkt under fokuspunktet ”Personaleudvikling”.
DENNE ÅRSPLAN
Denne årsplan er udarbejdet i november 2010.
På tidspunktet for udarbejdelsen lå der ikke nogen forventning fra Børne- og Ungdomsforvaltningen om at en årsplan skulle være klar på et bestemt tidspunkt. Trods dette har vi alligevel valgt at lave en ”årsplan-light”, dels for at have et internt arbejdsredskab, dels for at kunne beskrive udadtil hvad vi arbejder med.
Årsplanen kan revideres og udbygges i løbet af perioden – i takt med at der kommer afklaring på relevante punkter som f.eks. den fremtidige økonomi.
PÆDAGOGISK LÆREPLAN
I marts 2004 vedtog folketinget en ændring af ”Lov om Social Service”. Ændringen trådte i kraft 1. august 2004 og omhandler Pædagogiske læreplaner”. Alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner som indeholder dagtilbudets overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder. Læreplanen skal godkendes af bestyrelsen, som også jævnligt skal vurdere om der skal ske ændringer.
LÆREPLANENS 6 TEMAER
· Barnets alsidige personlige udvikling
· Krop og bevægelse
· Sprog
· Naturen og naturfænomener
· Sociale kompetencer
· Kulturelle udtryksformer og værdier
Nedenfor følger en overordnet skematisk fremstilling af de seks temaer og den måde vi indtil videre har valgt at arbejde med dem på i Valby Vuggestue.
Enkeltemner, projekter og temaer er ikke forsøgt beskrevet her. Disse ting vil i stedet blive beskrevet og evalueret i forskellige relevante fora (den enkelte stue, etagen, hele vuggestuen, arbejdsgruppen m.fl.) – mange af disse ting vil også blive fremlagt/ diskuteret på personalemøderne og evt. med bestyrelsen.
Disse beskrivelser er først og fremmest at betragte som interne arbejdsredskaber, der skal hjælpe personalet og bestyrelsen med at analysere og sikre kvaliteten af arbejdet i vuggestuen.
Vuggestuens større, generelle pædagogiske satsområder (storbørnsgruppen, morgensamlingen, ”de åbne døres pædagogik” m.m.) går alle på tværs af flere læreplanstemaer, og er beskrevet selvstændigt som et tillæg til denne læreplan.
PERSONLIGE KOMPETENCER
Kropsbevidsthed
Vi sætter ord på legemsdele og bevægelser. Herved lærer børnene lidt efter lidt at ”kende forskel på knæ og albue”, og senere også at sige ordene.
Når vi laver rytmik kan vi tydeligt se, at børnene efter et stykke tid har lært de forskellige kropsdele at kende.
Det er også vigtigt at børnene lærer ”hvad kroppen kan bruges til”, og til stadighed udfordrer den. Vi skaber derfor muligheder for at de f.eks. kan hoppe og kravle op ad/på ting.
Gangarealerne hvor børnene bevæger sig frit og husets mange trapper giver sammen med hopperummet og vores legeplads mange muligheder for motorisk træning (både den spontane og den voksenstyrede).
Når børnene skal have tøjet af og på, ”udfordrer” vi dem ved at bede dem hjælpe til, ved at sige ”tag selv din hue af” eller ”prøv at tage dine strømper på, du skal bruge hænderne”.
Kropsbevidsthed handler også om sanseindtryk. Vi giver børnene mulighed for at opleve og arbejde med kulde/varme/blæst/”vådt føre” – at løbe på bare tæer på græsset, på fliser og i sand.
Men også det at arbejde med forskellige materialer som maling, trylledej, sæbeskum, m.m. er med til at udvikle kropsbevidstheden.
Legepladsen er primært udformet som et rum til selvudvikling, men vi er meget opmærksomme på børnenes behov og hjælper dem med udviklingen. F.eks. opfordrer dem til ”selv at kravle op” når de vil gynge, hjælper dem med at cykle eller roser dem når de har turdet noget nyt.
Når det handler om vuggestuens allermindste børn arbejder vi med at give dem lyst til og at stimulere deres fysiske udfoldelse. For nogle kan stimulation være at lade børnene ligge lidt på maven selv om de ikke er vilde med det, og evt. at opfordre dem til at gribe ud efter ting og hjælpe dem op ”i kravlestilling”, men også her er selvudviklingen af meget stor betydning.
Social forståelse
Morgensamling og morgensang indeholder mange elementer af social forståelse. Det enkelte barn oplever både sit eget og sine kammeraters navn blive nævnt. Alle børnene bliver efter tur ”rørt” på hovedet. Vi snakker også om, hvilken stue barnet ”tilhører”, og hvem af kammeraterne, der mangler.
Via den måde personalet taler til børnene på og vores opmærksomhed på det enkelte barn, tilegner børnene sig kompetencer som betænksomhed og omsorg for de andre. F.eks. har mange af børnene ”styr på” de andre børns ting. De hjælper og henter ting til hinanden både opfordret og uopfordret, og trøster ofte uopfordret, hvis en kammerat er ked af det.
Vi støtter børnene når de tilbyder deres hjælp til de voksne eller til en kammerat.
Vi arbejder også meget bevidst med at børnene lærer at vente til det bliver deres tur, og vi opfordrer dem til at gøre opmærksom på deres behov (f.eks. spørge om mere mad eller vand).
Tryghed
Tryghed styrkes bl.a. via vores kontaktpædagogmodel under indkøringen, men også ved den genkendelighed der ligger i at barnet så vidt muligt altid bliver afleveret på egen etage.
Der skal altid være nærværende, kendte voksne omkring barnet og vi arbejder bevidst med at gøre barnet så tryg ved sin ”nære base” (stuen) at det også tør bevæge sig væk fra den, men det er vigtigt at barnet ved hvor der er/kan se en kendt voksen.
Sanser
Alle sanser har stor betydning for den personlige udvikling. Det er f.eks. meget nemmere at opleve ting, når man kan forstå, og meget nemmere at forstå ting, når man kan høre – derfor er f.eks. høresansen er en meget vigtig sans, som udfordres dagligt. Både i almindelig samtale; men også vedhistoriefortælling, oplæsning, sang, musik og almindelig omgang med de andre børn.
KROP OG BEVÆGELSE
Kendskab til kroppen
I almindelig snak og gennem lege, sanglege og remser gør vi på en naturlig måde børnene opmærksomme på de forskellige legemsdele og hvad de kan bruges til. Vi snakker også om drenge og piger, og forskellen på de to køn.
Balanceevnen udfordres og udvikles på vuggestuens høje skamler; både i forbindelse med ”op- og afstigning” men også i det faktum, at der ikke er noget ryglæn.
En del børn viser interesse for selv at kravle op i Trip-trap stolene, hvilket de støttes i, mens andre børn opmuntres til at prøve.
Motorik
Den grovmotoriske udvikling styrkes når børnene får passende udfordringer. De udfordringer er f.eks. vores rytmik, udforskning af legepladsens muligheder, boldspil, ”almindelige tumlelege” eller en spontan gåtur i området.
Finmotorikken trænes i første omgang ved at lege med/undersøge passende legetøj, og senere ved at bruge redskaber som ske og gaffel. Vores værkstedsaktiviteter samt børnenes brug af mindre legetøj, pinde m.m. på legepladsen har også betydning for udviklingen af finmotorikken.
Tryghed
Trygheden og selvbevidstheden hos små børn udvikles bl.a. ved det at vide at ”jeg kan noget” – og derfor er udviklingen af balancen og andre generelle motoriske færdigheder også vigtige elementer i de øvrige læreplanstemaer.
Sanser
Sanser og motorik hænger sammen. Følesansen udfordres ved at røre, mærke udforske forskellige materialer, men også de andre sanser udvikles ved leg og motoriske udfordringer.
Legepladsen indeholder mange muligheder for sanseoplevelser. Følesansen f.eks. stimuleres ved at kravle/gå/mærke på forskelligt materiale (jord, sand, grus, vand m.m.)
At mærke med sig selv (kulde og varme) og at snakke om det man mærker, er også en udvikling af følesansen.
Synssansen udfordres konstant og på mange forskellige måder. Synet har stor betydning for udvikling af balanceevnen, for koordinering (hånd/mund, at lære at løbe og cykle, at sigte efter noget o.s.v.), men synssansen er også vigtig i tilegnelsen af kendskab til egen krop.
De tidlige sensomotoriske erfaringer er et vigtigt grundlag for barnets videre erfaringstilegnelse/kompetence- udvikling.
SPROG
Lyde og sproglige rytmer
Fra børnene er helt små er de modtagelige for forskellige lyde og sprogrytmer. Elementer, der har stor betydning for udvikling af sprogforståelsen og på et senere tidspunkt det talte sprog.
Sang og musik, rim/remser, generelle lydrytmer og det tonefald vi voksne bruger, når vi taler til/med børnene spiller ind her, ligesom tonefald og toneleje i det gensidige voksensprog børnene hører, samt i det børne- og pludresprog der bruges i barnets nærmiljø.
Samtale
Almindelig samtale med voksne og med andre børn har stor betydning for udviklingen af de sproglige kompetencer.
Barnet lærer nye ord og begreber at kende og øver sig i at bruge disse i andre sammenhænge. Barnet lærer også gradvist at sproget er et redskab til at opnå noget af det man gerne vil, og at det kan være et godt redskab i forbindelse med konfliktløsning.
Bøger/eventyr/ historier
Billedbøger opfordrer til samtale om det sete og er en oplagt mulighed for at tilegne sig nye ord og blive sikker i brugen af allerede kendte. Gennem højtlæsning og fortælling lærer barnet at lytte og koncentrere sig om mening og indhold. Fantasien udfordres f.eks. med rim og remser og især med eventyr. Generelt kan man sige, at disse aktiviteter er velegnede til at ”flytte tankerne et andet sted hen”, hvor de kan bruges i nye og uprøvede kombinationer.
Teater
Ud over at være en anderledes oplevelse i sig selv er teater også en meget vigtig ingrediens i udviklingen af sprog og sproglige kompetencer. Teater stimulerer som oftest fantasien og ord og begreber bruges på en anden måde end børnene normalt oplever dem.
Kropssprog, mimik og tonefald.
Det talte sprog står sjældent alene. Tilegnelse af nye ord og begreber, forståelse af meninger og indhold samt tolkning af stemninger sker meget nemmere, når børnene kan kombinere det hørte med det, de ser. Vores kropssprog og mimik spiller således en væsentlig rolle, når vi arbejder med udvidelse af barnets sproglige kompetencer.
Brug af ”hjælpetegn” er ofte med til at tydeliggøre hvad vi mener og siger, og har ofte stor værdi i forbindelse med sproglig indlæring.
Jo yngre barnet er, jo vigtigere er det også at være bevidste om det tonefald vi bruger overfor barnet. Nye ord og begreber kan nemt få en forkert betydning hos et barn, hvis den voksne bruger et forkert tonefald.
Tryghed
Som det også er nævnt under ”Krop og Bevægelse” udvikles trygheden og selvbevidstheden hos små børn bl.a. ved det at vide at ”jeg kan noget” – og følelsen af at kunne kommunikere verbalt er en meget vigtig faktor for udvikling og især videreudvikling af sproglige kompetencer.
NATUR OG NATURFÆNOMENER
Planter
Kendskab til og erfaring med et udsnit af den danske fauna er en meget vigtig del af dette tema. Via vores plantekasseprojekt tilegner børnene sig praktiske erfaringer med flere forskellige planter.
Frugtbuskene og paradisæblerne i forhaven skulle på sigt give en god høst, som børnene skal være med til at plukke og forarbejde.
På vores legeplads findes forskellige buske, træer, krydderurter og blomster som børnene kan se på og røre ved.
Dyr
En anden meget vigtig del af temaet er erfaringer med levende dyr. Vi besøger Zoologisk Have med mindre grupper af børn, og vi har også en årlig bondegårdstur for de største børn i vuggestuen. Begge steder lærer børnene selvsagt om dyr og deres levevis.
På legepladsen er der mulighed for at finde orme, snegle biller og diverse andet småkravl, som vi snakker med børnene om. Vi ser ofte fugle på legepladsen og om vinteren fodrer vi dem sammen med børnene. Når vi går tur ser vi ofte katte og hunde, som vi snakker om.
Bøger/billeder/sange.
Vuggestuen har mange bøger, der omhandler dyr, planter og andre naturting på den ene eller anden måde, og en del af de sange vi synger, handler også om dyr.
Børnene har selv mulighed for at kigge i bøgerne og også bruge den billeddokumentation vi laver, omkring vores plantekasseprojekt.
Årstider og ”himmelfænomener”
Som alle andre oplever også børnene døgnets rytme og årstidernes forskellighed. Vi snakker med børnene om lys/mørke(dag/nat), om vejrets forskellighed (regn/sne/ tåge/blæst/kulde/varme), og om ting på himlen (sol/måne/stjerner/skyer).
Legeplads og udeliv
På vores legeplads får børnene mange forskellige naturoplevelser. Der er mulighed for at de kan gøre nye erfaringer og undre sig over de ting, de opdager.
Form og farver
Naturen byder på utallige former og farver, som vi kan udforske sammen med børnene. Et blad har f.eks. flere farver i dets levetid, en træstamme er tykkest for neden, æbler kan være røde, men de kan også være grønne osv.
Mad
Når vi spiser snakker vi tit med børnene om, hvor maden kommer fra. Vi snakker om at kødet kommer fra dyr, at kartoflerne vokser under jorden, at andre ting vokser op af jorden og andet igen vokser på planter ovenover jorden.
SOCIALE KOMPETENCER
Samspil, konflikter og venskaber
I dagligdagen er vi meget opmærksomme på at skabe rammer for børnene, der hjælper dem med at finde sammen med andre børn og knytte venskaber både på egen stue og på tværs af stuerne. Vi opfordrer dem verbalt til at lege sammen med både kendte og med andre/nye børn.
Vores pædagogik er lagt til rette efter at ”der skal være plads til alle”. Vi opfordrer børnene til at hjælpe os og hinanden, og hjælper de store med at lære at tage hensyn til/passe på de små.
Vi støtter børnene i at lære at klare småkonflikter selv, at bruge sproget som konfliktløser og i at lære at ”sige fra”. I større konflikter går vi ind og forsøger at hjælpe med at ”rede den ud” til alles tilfredshed.
I storbørnsgruppen får børnene nye muligheder for at være sammen på andre måder, de lærer at lytte, at stå frem og får forståelsen af at man godt kan være en del af flere grupper.
Tillid og tryghed
At udvikle sociale kompetencer er nært forbundet med den basale tryghed ved og tillid til andre mennesker. Vi arbejder med disse ting på mange måder i vores dagligdag. Bl.a. hjælper de faste rammer og genkendeligheden ved de mange gentagne aktiviteter de mindste børn med at overskue hverdagen og få følelsen af tryghed.
De voksnes imødekommenhed og anerkendelsen af det enkelte barn er sammen med den gode forældrekontakt med til at lære børnene at have tillid til de voksne i vuggestuen.
Gennem arbejdet med børns venskaber og den måde de modtager hinanden på/hjælper hinanden, støtter vi børnene i at føle tillid til og tryghed ved de andre børn.
Anerkendelse, accept, respekt, empati
Vi er opmærksomme på hvert enkelt barn og dets forskelligheder, vi tager individuelle hensyn og i den daglige omgang med børnene forsøger vi at lære børnene at gøre det samme overfor hinanden. Vi støtter børnene i at vise deres følelser og håndtere de andre børns.
At kunne tilbyde eller bede en ven om hjælp, er en stor og meget vigtig social kompetence.
Initiativ
De fleste børn vil gerne en masse ting selv. De forsøger at starte lege, at løse konflikter, at tage tøj af og på m.m. Vi støtter dem i disse ting, og for de børn hvor det stadig er lidt svært opfordrer vi dem til at gå i gang og hjælper dem med det.
KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER
Kulturel kreativitet
Vi forsøger at integrere forskellige kulturformer og kulturelle aktiviteter i den pædagogiske dagligdag. Ved kulturel kreativitet forstår vi at børnene selv skaber kultur af den ene eller anden slags. Det være sig billeder på vores ”værkstedsdage” eller f.eks. rolleleg, hvor børnene afprøver deres fantasi alene eller sammen med en mindre gruppe kammerater.
Kulturelle tilbud
I denne forstand opfatter vi kulturelle tilbud som at ”nogen” optræder for børnene med musik eller teater; at vi tager børnene med på f.eks. Nationalmuseet eller opsøger kulturelle begivenheder i nærmiljøet.
Omgangsformer og demokratiske værdier
Måden vi taler til hinanden på og de ord vi bruger i den daglige samtale er vigtige kulturelle signaler. Med det talte sprog, med humor og med enkle og tydelige regler i forskellige sammenhænge, forsøger vi at præsentere nogle alment accepterede omgangsformer og kulturelle værdier for børnene.
Traditioner
Der ligger meget kultur og historie gemt i de traditioner, som vi markerer forskellige årstider og begivenheder med. Fastelavnsfest, påskefrokost, fejring af fødselsdage og hele december måneds juleri og afsluttende ”julemiddag” har i mange år været dele af den danske kultur, som vi ønsker at vuggestuens børn stifter bekendtskab med. I den udstrækning det er muligt deltager vi også i forskellige børnearrangementer i den lokale kirke.
I takt med at vores rolle som sproginstitution gør vuggestuen mere mangfoldig, vil vi også forsøge at inddrage andre folkeslags kultur og særlige fester i det kulturelle tilbud i Valby Vuggestue.
BILAG TIL PÆDAGOGISK LÆREPLAN
STORBØRNSGRUPPEN
Målet med storbørnsgruppen er at forberede overgangen fra vuggestue til børnehave. Målgruppen er de 2 ½ - 3 årige børn, som samles en formiddag om ugen.
I storbørnsgruppen lærer børnene at være væk fra kendte rammer og pædagoger, og de er adskilt fra de mindre, så de kan få ro og rum til fordybelse. I storbørnsgruppen lærer børnene hinanden at kende på tværs af stuer og etager, så når de måske mødes senere i børnehaven er der tryghed i genkendelsen og deres sociale relationer styrkes.
Børnene dygtiggør sig i storbørnsgruppen og udvikler deres kompetencer, særligt de personlige og sociale. Fantasi, kreativitet og sprogtilegnelsen bliver styrket, og de stifter bekendtskab med kulturelle udtryksformer og værdier.
I storbørnsgruppen arbejder vi med at kunne sidde stille, lytte, modtage beskeder, at ”sætte ord på” og at give udtryk for følelser og behov. Vi arbejder også med at ”turde” og overskride egne grænser, samt med at synge, læse, lave sanglege, sige remser og høre eventyr.
”DE ÅBNE DØRES PÆDAGOGIK”
Målet med de åbne døres pædagogik er at styrke børnenes selvværd og gøre dem trygge ved andre børn og voksne end dem på egen stue.
Det udsprang oprindeligt af personalets ønske om større fagligt samarbejde på tværs af stuerne samt at bruge hinandens ressourcer bedst muligt.
Når børnene bevæger sig rundt på stuer og etage øver de sig i at vælge legetøj, børn og voksne. Herved udvikles de personlige kompetencer.
De åbne døres pædagogik er med til at kompensere for den begrænsede plads til fysisk udfoldelse på de enkelte stuer, og er en væsentlig del af grundlaget for at den fælles rytmik, og de planlagte værksteder kan fungere.
Det at stuerne ikke er indrettet ens giver børnene mulighed for at forholde sig til ting som ”hvor læser man”, ”hvor spiller man spil” osv.
De sproglige kompetencer udfordres på andre måder ved fælles morgensamling, ved forskellige voksnes forskellige måder at fortælle og læse historier på og når børnene oplever at man kan ”small-talke” med mange forskellige voksne.
DEN GODE SAMTALE
Den gode samtale er kendetegnet ved, at der er få deltagere. Det kan f.eks. være under måltidet hvor en voksen sidder sammen med 3-4 børn eller på badeværelset, hvor man er en voksen til et barn.
Den gode samtale er også kendetegnet ved den ægte dialog, hvor barnet får støtte til at udvikle dets nysgerrighed, lærer at og får tid til at kommunikere med andre, lærer at lytte og give udtryk for egne følelser, både når barnet er glad, ked af det, vred eller bare nysgerrig. Nye ord og begreber afprøves og indlæres i den gode samtale.
Børn får styrket deres personlige kompetencer, når de føler de er en vigtig del af en dialog og de får større selvværd når de oplever at blive forstået, hvis de giver udtryk for behov og ønsker.
Børnene udfordres i den sproglige udvikling. Efterhånden som de lærer at beherske sproget får de bedre muligheder for at udtrykke meninger, følelser og behov og derigennem at handle.
Sociale kompetencer udvikles ved at blive inddraget i og opmuntret til at være aktive deltagere i dialoger samtidig med at børnene oplever tryghed og tillid i relationer til de voksne.
Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. Det er vigtigt at lære at aflæse andres kropssprog for at kunne forstå deres signaler. Dette er der også rigtig gode muligheder for i den gode samtale.
RYTMIK
Målet med rytmikken er at styrke børnenes motorik og at medvirke til at de får lyst til og føler glæde ved fysisk udfoldelse.
De planlagte rytmikforløb er en vinteraktivitet, der er et alternativ til de udendørs aktiviteter. Det er et struktureret forløb, som styrker både knogler og muskler.
De sociale kompetencer udvikles ved at børnene lærer at vise hensyn og f.eks. give plads, når man kravler gennem et rør. Børnene lærer også at give og at modtage ved f.eks. at trille bolde til hinanden.
Brugen af musik har betydning for udviklingen af børnenes rytmiske sans og bevægelsesmønster. De sproglige kompetencer styrkes når vi sætter navn på kropsdele, og stemmebrugen udvikles med øvelser som at råbe og hviske.
I de forskellige øvelser lærer børnene også rumopfattelse og afstandsbedømmelse, og selvopfattelsen/selvværdet bliver styrket ved at klare de fysiske udfordringer, børnene bliver præsenteret for.
VÆRKSTEDER
Målet med værkstederne er at udfordre børnenes kreativitet og at give dem en kulturel oplevelse.
Vi sætter staffelier frem med store stykker papir/karton på. På staffeliet står også bøtter med maling og pensel.
Når børnene maler, bliver deres personlige udvikling styrket ved at blive præsenteret for og røre ved nye materialer, få forklæde på, turde løfte penslen, stryge den på papiret og se resultatet. Selvværdet bliver styrket når det enkelte barn efterfølgende kan se sit ”kunstværk” udstillet på gangen.
Børnene lærer at vente på tur, og at samarbejde, da 2 børn ofte maler sammen. Herved styrkes de sociale kompetencer. Mens børnene maler, snakker vi om hvad farverne hedder og hvad det er, man maler.
Alle sanserne styrkes når børnene arbejder med forskellige materialer og redskaber. Finmotorikken styrkes ved at lære at bruge en pensel, og andre gange er maleværkstedet primært en sanseoplevelse, da børnene ”maler” med kartoffelmel/vand eller med sæbespåner.
PLANTEKASSER
Vores plantekasser har deres naturlige udgangspunkt i læreplanstemaet om natur og naturfænomener.
Med plantekasserne giver vi børnene mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige måder at dyrke grøntsager på. Der er et varieret udvalg af forskellige ting, så børnene også lærer at man f.eks. kan så (frø), lægge (kartofler) og plante (tomater).
Plantekasserne er et projekt, der er fælles for hele vuggestuen. Børnene deltager aktivt i pasningen, og de personlige kompetencer styrkes ved at de lærer noget om planter, som de ikke vidste før. De sociale kompetencer styrkes ved at give plads og vente på tur, og de sproglige kompetencer styrkes ved at snakke med andre børn og voksne om, hvad man gør og hvorfor det er vigtigt.
LEGEPLADSEN
På legepladsen styrkes børnenes motorik, den generelle trivsel og udvikling. Børnene har mange muligheder for at udvikle alle deres kompetencer. Det centrale element i vores udendørspædagogik er at børnene skal kunne opfatte verden gennem deres sanser. På vores legeplads er der specielt gode muligheder for at få naturoplevelser og for at ”arbejde” med krop og bevægelse.
Børnene mærker deres krops rytme. De går/hopper på hængebroen, de går/løber op/ned ad bakken, de balancerer på stubbe og kanter ved sandkasserne og de gynger siddende/liggende. I oplevelsen af disse forskellige ting danner børnene sig erfaringer, der er med til at udvikle de personlige kompetencer.
En dag om ugen er der kun sandting fremme. Denne dag leger børnene anderledes end ellers og deres fantasi og kreativitet udfordres, samtidig med at det skaber basis for mere kendskab til natur og naturfænomener.
